Forside %gt; Børn %gt; Forældremyndighed %gt; Hvis I ikke er enige

Hvis I ikke er enige

Pakket_taske_og_sko

Hvis I har brug for hjælp til jeres forældresamarbejde og til at lave aftaler, som fungerer godt for jeres barn, kan I kontakte Statsforvaltningen. Det kan være, I er uenige om, hvor barnet skal bo, eller i tvivl om, hvem der skal have forældremyndigheden.

Hvis I ikke er enige i spørgsmål om forældremyndighed, bopæl eller samvær, skal I udfylde og sende et skema.

Gå til kontaktskema om forældremyndighed, bopæl og samvær

Hvis din henvendelse handler om samvær - og ikke forældremyndighed eller barnet bopæl - så gå til siderne om samvær.

Hvad sker der, når du beder Statsforvaltningen om hjælp?

Når Statsforvaltningen modtager din henvendelse, vurderer vi, hvordan vi bedst kan hjælpe jer. I langt de fleste tilfælde vil I blive indkaldt til et møde, hvor I kan få vejledning, børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, så I selv kan finde gode løsninger for jeres barn. 

I første omgang forsøger vi at hjælpe jer til at blive enige om en løsning. Det er altid bedst for jeres barn, hvis I finder en løsning, I kan samarbejde om. Som en del af sagsbehandlingen kan vi også tage en samtale med barnet.

Hvis det ikke lykkes for jer at blive enige om, hvem der skal have forældremyndigheden, eller hvor barnet skal bo, kan I bede os om at sende sagen videre til retten. Det skal ske senest fire uger efter, vi har afsluttet sagen. Statsforvaltningen kan nemlig ikke træffe endelig afgørelse om forældremyndighed og bopæl - det kan kun retten. Hvis vi vurderer, at der er behov for det, kan vi beslutte, hvem af jer der skal have forældremyndigheden eller bopælen midlertidigt.  I skal være opmærksomme på, at retten kan kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis det vurderes, at I ikke kan samarbejde til barnets bedste.

Hvis sagen skal behandles i retten, kan I søge om fri proces til retssagen. Læs mere om fri proces på Civilstyrelsens hjemmeside.

I skal være opmærksomme på, at det ikke er i alle tilfælde, at Statsforvaltningen kan behandle en henvendelse om forældremyndighed eller bopæl. Hvis vi vurderer, at der ikke er væsentlige forhold omkring barnet, som har ændret sig, eller hvis en ændring ikke er til barnets bedste, skal vi ifølge lovgivningen afvise at behandle henvendelsen. Årsagen er, at Statsforvaltningen skal beskytte barnet mod forældrenes vedvarende konflikter.

Til toppen af siden
Senest opdateret 22. jan 2017
Kontakt os
 
Forside
Nyheder |Om Statsforvaltningen
Publikationer |FAQ |Presse
Job |Kontakt redaktionen |English