Forside %gt; Blanketter %gt; Separation og skilsmisse

Separation og skilsmisse

Pr. 1. januar 2018 er gebyret for ansøgninger om separation og skilsmisse 350 kr. og gebyret for en vilkårsforhandling er 1.500 kr.

Du skal bruge de samme blanketter, hvad enten du er gift eller registreret partner.

Vælg blanket i menuen til venstre.

Læs om separation og skilsmisse, inden du udfylder blanketten 

Læs pjecen 'Når vi skal skilles'

I sager om separation og skilsmisse skal der betales et lovpligtigt gebyr. Gebyrenes størrelse fastsættes og reguleres af børne- og socialministeren og må ikke overstige omkostningerne ved behandlingen af sagerne.

Vi må ikke begynde at behandle din sag, før gebyret er modtaget på vores konto.

Gebyrsatser:

  • Ansøgning om separation 350 kr. pr. 1. januar 2018
  • Ansøgning om skilsmisse 350 kr. pr. 1. januar 2018. Dette gælder uanset om I er blevet separeret først. 
  • Vilkårsforhandling 1.500 kr. pr. 1. januar 2018

I bliver ikke automatisk skilt efter en separation. I skal derfor også sende en anmodning om skilsmisse, når I ønsker at blive skilt efter separation.

Betaling af gebyr

Statsforvaltningen tilbyder tre muligheder for betaling af gebyr:

1. Du kan betale gebyret i forlængelse af, at du udfylder den digitale blanket, som passer til dit ærinde. Den betalingsmetode er den hurtigste vej til opstart af en sag, og betalingen af gebyret sker samtidig med, at du underskriver og indsender blanketten med dit NemID. Hav derfor dit betalingskort klar, når du udfylder blanketten.

2. Hvis du ikke har mulighed for at benytte vores digitale blanketter, men i stedet benytter vores PDF-blanketter til print, kan du betale gebyret via vores betalingsformular her på hjemmesiden. Du bliver i betalingsformularen bedt om at angive CPR-nummer. Husk, det er ansøgers CPR-nummer, som skal angives på betalingen. Gå til betalingsformularen

3. Du kan også betale gebyret via din bank. Beløbet skal indbetales til vores konto i Danske Bank: Reg.nr.: 0216 - kontonr.: 4069175392. Husk at oplyse ansøgers CPR-nummer ved indbetaling. Ellers kan vi ikke se, hvilken ansøgning gebyret er knyttet til.

Hvis du har en udenlandsk bank og skal indbetale et gebyr til Statsforvaltningen, skal du benytte følgende oplysninger: IBAN: DK24 0216 4069 1753 92. BIC/SWIFT: DABADKKK. Husk at oplyse ansøgers CPR-nummer ved indbetalingen. Ellers kan vi ikke se, hvilken ansøgning gebyret er knyttet til.

Vi gør opmærksom på, at det ikke er muligt at betale gebyret i rater. Statsforvaltningen modtager ikke kontanter eller checks.

Til toppen af siden
Senest opdateret 2. jan 2018
Kontakt os

NemID og digital signatur

Elektronisk fremsendelse af blanketter sker krypteret, og kræver, at du har NemID eller Digital Signatur. Hvis du ikke har et NemID, kan du bestille det på NemID.nu

Hvis du sender en blanket med NemID eller digital signatur, går vi ud fra, at vi gerne må skrive tilbage til dig pr. krypteret og signeret mail.

Efter du har udfyldt og indsendt ansøgningen om separation eller skilsmisse kan der gå op til 24 timer før end du modtager en kvittering i din eboks.
 
Forside
Nyheder |Om Statsforvaltningen |Job
Publikationer |FAQ |Presse |English