Forside %gt; EU-opholdsdokumenter %gt; EU-ophold %gt; Ansøgning og dokumentation

Ansøgning og dokumentation

 

Ønsker du at søge om EU-ophold, så skal du aflevere din ansøgning og bilag ved personligt fremmøde i Statsforvaltningen. 

Vær opmærksom på, at du kun kan aflevere din ansøgning i Statsforvaltningens afdelinger i Aabenraa, Aarhus, Aalborg, København, Odense og Rønne. Afdelingerne i Nykøbing F., Ringkøbing og Ringsted tager ikke imod disse ansøgninger. Se, hvor du kan aflevere din ansøgning

Sådan ansøger du

Du ansøger om EU-opholdsdokument ved at følge disse trin:

1. printer og udfylder ansøgningsskema OD1 (som du finder på siden skemaer og blanketter)

2. forbereder at kunne aflevere/fremvise følgende i Statsforvaltningen: 

    • dokumentationen for dit opholdsgrundlag (læs mere om dokumentation for dit opholdsgrundlag nedenfor) 
    • dit originale pas og/eller dit nationale ID-kort
    • et vellignende foto i pasfotostørrelse (to stk. hvis du ikke er EU/EØS-statsborger). Se krav til foto her.  

3. møder personligt i Statsforvaltningen for at indgive ovennævnte ansøgningsskema, dokumentation for dit opholdsgrundlag, foto m.v. Se, hvor du kan aflevere din ansøgning

Vi behandler din sag ud fra de oplysninger, du har anført i ansøgningen, og den afleverede dokumentation. Statsforvaltningen vil i nogle tilfælde indhente yderligere oplysninger til sagen, for eksempel fra andre offentlige myndigheder, herunder SKAT og politiet samt relevante myndigheder i udlandet.

Dokumentation for dit opholdsgrundlag

Ud over at medbringe ovennævnte, skal du som sagt medbringe dokumentation for det dit opholdsgrundlag. Nedenfor kan du ved at klikke på dit opholdsgrundlag se eksempler på, hvilken dokumentation der - alt efter dit opholdsgrundlag - kan være relevant:

Arbejdstager (lønnet beskæftigelse)

Selvstændig erhvervsdrivende

Studerende

Tilstrækkelige midler (selvforsørgende)

Familiemedlem

 

 

 

Til toppen af siden
Senest opdateret 22. sep 2017
Kontakt os
Forside
Nyheder |Om Statsforvaltningen |Job
Publikationer |FAQ |Presse |English