Forside %gt; Andre områder %gt; Byggesager %gt; Hvordan behandler Statsforvaltningen sagen?

Hvordan behandler Statsforvaltningen sagen?

Byggetegninger

Når du har sendt en klage til Statsforvaltningen, undersøger vi først, om fristen for at klage er overholdt, og om du er berettiget til at klage. Vi ser også på, om klagen vedrører noget, som vi kan behandle. 

Hvis betingelserne er opfyldt, sender vi din klage til kommunen og beder om en udtalelse. Vi beder også kommunen om at sende dig en kopi af udtalelsen. 

Når kommunen har sendt udtalelsen til os med en kopi til dig, har du 2 uger til at sende os dine bemærkninger til kommunens udtalelse. 

Hvis du er nabo, vil vi normalt skrive til bygherren eller ejeren af ejendommen, at du har klaget. 

Når vi har alle de nødvendige oplysninger, træffer vi en afgørelse i sagen. Afgørelsen vil normalt gå ud på enten: 

  • at du ikke får ret i din klage, og vi stadfæster kommunens afgørelse eller
  • at du får helt eller delvis ret i din klage. Vi hjemviser sagen til kommunen, som så skal træffe en ny afgørelse, eller også ændrer vi kommunens afgørelse.
Til toppen af siden
Senest opdateret 6. jun 2014
Kontakt os
 
Forside
Nyheder |Om Statsforvaltningen
Publikationer |FAQ |Presse
Job |Kontakt redaktionen |English