Forside %gt; Børn %gt; Konfliktmægling %gt; Mæglerens rolle

Mæglerens rolle

Sagsbehandlere_gang

Mægleren har en grunduddannelse som jurist, socialrådgiver eller psykolog og har en særlig efteruddannelse i konfliktmægling i familieforhold.

Mægleren vil optræde neutral og upartisk overfor jer og jeres problemstillinger:

  • Mægleren har ikke kendskab til en evt. sag i Statsforvaltningen
  • Mægleren er procesleder og skal ikke yde råd eller vejledning
  • Mægleren fokuserer på at hjælpe jer til at få øje på nye muligheder i jeres uenigheder
  • Mægleren vil hjælpe med at bringe barnets perspektiv ind i mæglingen, hvis det ikke sker af sig selv
  • Mægleren hjælper gerne med at skrive eventuelle aftaler ned, hvis I ønsker det
  • Mægleren har tavshedspligt

   
Særlig information til jer, som har en verserende sag hos os om forældremyndighed, bopæl eller samvær:

  • Der bliver ikke skrevet notat fra mæglingen
  • Hvis I deltager i mægling som et led i en sagsbehandling, skal mægleren give besked til sagsbehandleren om, hvorvidt I ønsker sagsbehandlingen fortsat eller standset efter mæglingen
  • Eventuelle aftaler, som I laver under mæglingen, registreres ikke i jeres verserende sag, med mindre I beder om det
Til toppen af siden
Senest opdateret 22. jan 2017
Kontakt os
 
Forside
Nyheder |Om Statsforvaltningen
Publikationer |FAQ |Presse
Job |English