Forside %gt; Adoption %gt; Familieadoption %gt; Betingelser for familieadoption

Betingelser for familieadoption

Barn_i_midten

Det er en grundlæggende betingelse, at adoptionen er til gavn for det barn, som du og din eventuelle ægtefælle, registrerede partner eller samlever vil adoptere.

Familieadoption kan gennemføres af enlige eller af ægtefæller eller registrerede partnere i fællesskab. Hvis du er gift, har indgået registreret partnerskab eller er samlevende i et stabilt ægteskabslignende forhold, er det det absolutte udgangspunkt, at du kun kan adoptere sammen med din ægtefælle, registrerede partner eller samlever.

Hvis du vil familieadoptere gælder der en række yderligere betingelser:

  • Hvis du søger om familieadoption sammen med din ægtefælle, registrerede partner eller samlever, skal I have boet sammen i mindst 2½ år.
  • Barnet skal som udgangspunkt kunne nå at bo hos dig/jer i 3 år, før barnet fylder 18 år.
  • Hvis barnet er 18 år, skal barnet som udgangspunkt have boet hos dig/jer i mindst 3 år, før barnet fylder 18 år.
  • Du/I skal være fyldt 25 år. I særlige tilfælde kan adoption dog gennemføres, hvis du/I er fyldt 18 år.
  • Du/I skal være mindst 14 år ældre end barnet. Du/I skal fremlægge dokumentation for slægtskabet mellem en af jer og barnet i form af for eksempel fødselsattester på de involverede slægtninge.

     
Læs vejledning om stedbarns- og familieadoption

Læs pjecen "Samtale med barnet om adoption"

Ansøg om familieadoption

Til toppen af siden
Senest opdateret 15. mar 2016
Kontakt os
 
Forside
Nyheder |Om Statsforvaltningen
Publikationer |FAQ |Presse
Job |English