Forside %gt; Børn %gt; Børnebidrag %gt; Størst muligt børnebidrag

Størst muligt børnebidrag

Børnebidrag_penge_legetøj

Du kan i visse situationer være berettiget til at få fastsat et børnebidrag, som er højere ned normalbidraget. Det kræver, at en bidragsbetaler, som kun har forsørgelsespligt over for ét barn, har en indkomst på over 480.000 kr. (i 2015). Kravene til indkomstniveauet stiger, hvis bidragsbetaleren har forsørgelsespligt over for flere børn.

Hvis bidragsbetaleren ikke har en høj indkomst, vil vi fastsætte bidraget til normalbidraget. Læs mere om normalbidragets størrelse

I kan selv lave aftale om størrelsen af bidraget. En sådan aftale kan vi ændre, hvis vi vurderer, at aftalen er urimelig, at forholdene har ændret sig væsentligt, eller at aftalen strider mod barnets bedste. Læs mere om aftaler her.

Når Statsforvaltningen vurderer, om børnebidraget skal være højere end normalbidraget, er de væsentligste forhold bidragsbetalerens indkomst og det antal børn, bidragsbetaleren har forsørgelsespligt over for. Indkomsten skal beregnes som bruttoindkomst, der er indkomst før betaling af skat og arbejdsmarkedsbidrag, men efter fradrag af rimelige pensionsindbetalinger.

Det har ikke betydning, hvad du som bidragsmodtager tjener.

Vores bidragsberegner kan bruges som hjælp til at se, om du er berettiget til forhøjet børnebidrag. Beregn børnebidragets størrelse

Du kan også bruge nedenstående skema til at se de indkomstniveauer, der gælder, når du skal beregne, om du er berettiget til forhøjet børnebidrag.

Ankestyrelsens Familieretsafdeling udsender hvert år vejledende retningslinjer for, hvor høj bidragsbetalerens indkomst skal være, før bidraget kan fastsættes højere end normalbidraget.

De vejledende retningslinjer, der gælder for 2015, kan ses i skemaet nedenfor. Procenttillægget skal kun beregnes af normalbidragets grundbeløb, som i 2015 er 1.141 kr. (i 2014 var det 1.124 kr.).

De vejledende retningslinjer er pr. 1. juli 2014 ændret, så der ikke længere fastsættes normalbidrag med et tillæg af 25% eller 50%.

2015

Normal-
bidraget med tillæg af

1 barn

2 børn

3 børn

4 børn

5 børn

100%

ca. 480.000 kr.

ca. 530.000 kr.

ca. 600.000 kr.

ca. 700.000 kr.

ca. 820.000 kr.

200%

ca. 700.000 kr.

ca. 800.000 kr.

ca. 900.000 kr.

ca. 1,1 mill. kr.

ca. 1,2 mill. kr.

300%

ca. 1,2 mill. kr.

ca. 1,5 mill. kr.

ca. 1,7 mill. kr.

ca. 1,9 mill. kr.

ca. 2,1 mill. kr.

Sådan læser du skemaet

Eksempel:

Bidragsbetaler tjener 550.000 kr. årligt.

Bidragsbetaler har ét barn.

Da bidragsbetaler tjener mere end 480.000 kr., men mindre end 700.000 kr., fastsætter vi bidraget til normalbidraget med tillæg af 100%.

Det vil pr. måned sige 1.141 kr. (grundbeløbet) + 1.141 kr. (100% tillæg af grundbeløbet) + 148 kr. (tillægget) :

i alt 2.430 kr.

De ovenstående principper gælder også i vurderingen af, om der er grundlag for at få et allerede eksisterende børnebidrag forhøjet. Læs mere om forhøjelse af bidrag her.

 

Gå til ansøgningsblanketter om børnebidrag her.

Til toppen af siden
Senest opdateret 19. apr 2015
Kontakt os

Hjælp til børn:

www.morogfarskalskilles.dk

Hjælp til forældre:

www.børnimidten.dk

 
Forside
Nyheder |Om Statsforvaltningen
Publikationer |FAQ |Presse
Job |Kontakt redaktionen |English