Forside bidragsgebyr

Gebyr

Børnebidrag_penge_legetøj

Hvis Statsforvaltningen tidligere har behandlet en sag om børnebidrag og du søger om ændring eller fastsættelse af dette bidrag, skal du i de fleste tilfælde betale et gebyr på 2.700 kr. Du skal derfor også betale gebyr i de tilfælde, hvor et tidligere fastsat bidrag er bortfaldet eller Statsforvaltningen tidligere har givet afslag på fastsættelse af bidraget.

D. 10. februar 2016 trådte der nye gebyrregler i kraft. Det betød, at gebyret steg fra 1.500 kr. til 2.700 kr. i sager om børnebidrag, hvor der skal betales gebyr.

Du skal dog ikke betale gebyr for ændring af børnebidrag, hvis:

  • du søger om bortfald af børnebidrag, fordi barnet er flyttet til dig, eller
  • du søger om ændring af et børnebidrag, der er aftalt mellem dig og den anden forælder og Statsforvaltningen ikke før har behandlet en sag om dette børnebidrag.

Der skal kun betales ét gebyr, hvis du søger om ændring af bidrag til flere børn med de samme forældre. Der skal også kun betales ét gebyr, hvis du søger om nedsættelse af det bidrag, du betaler til flere børn, selvom de ikke har de samme forældre.

Statsforvaltningen må ikke begynde at behandle sagen, før vi har modtaget gebyret. Hvis vi ikke har modtaget betaling samtidig med at vi modtager ansøgningen, vil vi afvise at behandle sagen.

Betaling af gebyr

Statsforvaltningen tilbyder tre muligheder for betaling af gebyr:

1. Du kan betale gebyret i forlængelse af, at du udfylder den digitale blanket, som passer til dit ærinde. Den betalingsmetode er den hurtigste vej til opstart af en sag, og betalingen af gebyret sker samtidig med, at du underskriver og indsender blanketten med dit NemID. Hav derfor dit betalingskort klar, hvis du søger om ændring af børnebidrag. Gå til Statsforvaltningens blanketter

2. Du kan også betale gebyret via Statsforvaltningens betalingsformular her på hjemmesiden. Du bliver i betalingsformularen bedt om at angive CPR-nummer. Husk, det er ansøgers CPR-nummer, som skal angives på betalingen. Ellers kan vi ikke se, hvilken ansøgning gebyret er knyttet til. Gå til betalingsformularen

3. Du kan også betale gebyret via din bank. Beløbet skal indbetales til vores konto i Danske Bank: Reg.nr.: 0216 - kontonr.: 4069175392. Husk at oplyse ansøgers CPR-nummer ved indbetaling. Ellers kan vi ikke se, hvilken ansøgning gebyret er knyttet til.

Hvis du har en udenlandsk bank og skal indbetale et gebyr til Statsforvaltningen, skal du benytte følgende oplysninger: IBAN: DK24 0216 4069 1753 92. BIC/SWIFT: DABADKKK. Husk at oplyse ansøgers CPR-nummer ved indbetalingen. Ellers kan vi ikke se, hvilken ansøgning gebyret er knyttet til.

Vi gør opmærksom på, at det ikke er muligt at betale gebyret i rater. Statsforvaltningen modtager ikke kontanter eller checks.

Obligatorisk digital selvbetjening

som udgangspunkt skal bruge Statsforvaltningens digitale blanketter, hvor du logger på og underskriver med dit NemID. Hvis du er blevet fritaget fra Digital Post i det offentlige, må du gerne printe blanketterne, som du finder her på Statsforvaltningens hjemmeside.

Til toppen af siden
Senest opdateret 25. sep 2017
Kontakt os
 
Forside
Nyheder |Om Statsforvaltningen
Publikationer |FAQ |Presse
Job |English