Hvis I har børn

Barn_i_midten

Forældremyndighed

Når I er gift, har I fælles forældremyndighed over jeres fælles børn under 18 år.

Det har I også som udgangspunkt efter en separation eller en skilsmisse.

Det er ikke en betingelse for at kunne blive separeret eller skilt, at I er enige om forældremyndigheden. Hvis I er uenige om, hvordan forældremyndigheden skal være fremover, skal I til et møde i Statsforvaltningen.

Læs mere under 'Forældremyndighed' 

Samvær, barnets bopæl og børnebidrag

Et barn har ret til samvær med den af forældrene, barnet ikke bor hos. Begge forældre er forpligtede til at sørge for, at der er en kontakt, som barnet har gavn af.

Hvis I er uenige om samvær, kan den af jer, som ikke har barnet boende, anmode Statsforvaltningen om hjælp til at bestemme, hvordan samværet skal være.

Læs mere under 'Samvær'

Når I går fra hinanden, skal I beslutte, hvor jeres barn skal bo. Hvis I ikke kan blive enige, skal I til et møde i Statsforvaltningen.

Læs mere under 'Bopæl'

I skal som forældre begge forsørge jeres barn. Hvis I ikke er enige om, hvordan det skal ske, kan I bede Statsforvaltningen om at fastsætte børnebidrag.

Læs mere under 'Børnebidrag'

Til toppen af siden
Senest opdateret 30. jun 2013
Kontakt os
 
Forside
Nyheder |Om Statsforvaltningen
Publikationer |FAQ |Presse
Job |Kontakt redaktionen |English