Forside %gt; Separation og skilsmisse %gt; Hvordan søger jeg om separation eller skilsmisse?

Hvordan søger jeg om separation eller skilsmisse?

Skilsmisse_kransekage_brudepar

Når du vil søge om separation eller skilsmisse, skal du sende en ansøgning til Statsforvaltningen og betale et gebyr. 

Du skal vælge den blanket, der passer til din situation.

Inden du udfylder en ansøgning om separation eller skilsmisse, anbefaler vi, at du læser vores publikation "Når vi skal skilles".

Som udgangspunkt skal du bruge Statsforvaltningens digitale blanketter, hvor du logger på og underskriver med dit NemID. Hvis du er blevet fritaget fra Digital Post i det offentlige, må du gerne printe blanketterne, som du finder her på Statsforvaltningens hjemmeside og www.borger.dk.

Gå til ansøgningsblanketten om separation

Gå til ansøgningsblanketten om skilsmisse uden forudgående separation

Gå til ansøgningsblanketten om skilsmisse efter forudgående separation

Frit valg

Hvis der skal afholdes en vilkårsforhandling - et møde - i forbindelse med jeres separation eller skilsmisse, kan I, hvis I er enige, selv vælge, i hvilken af Statsforvaltningens ni afdelinger, I ønsker, at mødet skal finde sted.

Se en oversigt over Statsforvaltningens ni afdelinger

Gebyrer

Der skal betales et lovpligtigt gebyr i forbindelse med ansøgning om separation eller skilsmisse. Gebyrenes størrelse fastsættes og reguleres af social-og indenrigsministeren og må ikke overstige omkostningerne ved behandlingen af sagerne.

Vi må i Statsforvaltningen ikke begynde at behandle din sag, før gebyret er modtaget på vores konto. 

  • Ansøgning om separation koster 420 kr.
  • Ansøgning om skilsmisse koster 420 kr. Dette gælder, uanset om I er blevet separeret først.
  • En vilkårsforhandling koster 950 kr. 

Læs mere om betaling af gebyr

Til toppen af siden
Senest opdateret 25. maj 2016
Kontakt os
 
Forside
Nyheder |Om Statsforvaltningen |Job
Publikationer |FAQ |Presse |English