Forside %gt; Blanketter %gt; Faderskab/medmoderskab %gt; Omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab

Omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab

I skal kun benytte omsorgs- og ansvarserklæringen, hvis I ikke er gift.

I skal bruge denne blanket, hvis I vil afgive en omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab for jeres barn under Statsforvaltningens behandling af en faderskabssag. Når I udfylder en omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab, får I fælles forældremyndighed.

I kan enten udfylde denne blanket, hvis I ønsker faderskabet anerkendt inden barnets fødsel, eller hvis jeres sogn/kommune har sendt faderskabssagen videre til Statsforvaltningen.

Sådan gør du

Du skal logge på med NemID for at udfylde, underskrive og indsende anmodningen digitalt. Du skal bruge den anden forælders CPR-nummer og e-mail-adresse, så blanketten kan sendes videre til digital underskrift hos ham/hende. Det kræver, at den anden forælder har NemID.

Udfyld og indsend blanketten med NemID eller digital signatur

Når du har udfyldt erklæringen, har du mulighed for at printe og gemme blanketten med dine oplysninger.

Du får en kvittering på mail, når du har indsendt erklæringen.

Disse oplysninger og dokumenter skal du have klar, når du udfylder blanketten:

  • CPR-nr. og e-mailadresse på den anden forælder
  • Hvis en af jer - eller I begge - er født før 1960 eller i udlandet: fødsels- og dåbsattest(er), fødsels- og navneattest(er) eller lignende dokumentation.
  • Hvis morens civilstand er ændret af en udenlandsk myndighed: attest eller lignende dokumentation.

De første 14 dage efter barnets fødsel

De første 14 dage efter barnets fødsel kan I ikke anvende ovennævnte blanket. I skal i stedet benytte omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab ved registrering hos sogn/kommune, som I finder her.

Til toppen af siden
Senest opdateret 25. okt 2016
Kontakt os

Spørgsmål og svar

Hvornår kan du indsende blanketten?
I kan både udfylde denne blanket inden barnets fødsel og efter fødslen. Vil I gerne udfylde blanketten inden barnets fødsel, anbefaler Statsforvaltningen, at I venter til 2-3 måneder før den forventede fødsel.

Hvor sendes blanketten hen?
Blanketten sendes til Statsforvaltningen eller sognet (kommunen i Sønderjylland). Om den sendes til Statsforvaltningen eller sognet afhænger af, hvornår blanketten indsendes. Hvis den indsendes før barnets fødsel eller senere end 14 dage efter fødslen, sendes den til Statsforvaltningen. De første 14 dage efter fødslen sendes den til sognet/kommunen.

Hvad sker der, når Statsforvaltningen har modtaget oplysningerne?
Når Statsforvaltningen har modtaget de nødvendige oplysninger, vil vi kvittere på omsorgs- og ansvarserklæringen om faderskab, indberette faderskabet i CPR og sende jer kvittering.

 

 

 

 
Forside
Nyheder |Om Statsforvaltningen
Publikationer |FAQ |Presse
Job |Kontakt redaktionen |English