Forside %gt; Børn %gt; Bisidning til børn

Bisidning til børn

Alle børn har mulighed for at tage en bisidder med, hvis de indkaldes til børnesamtale i Statsforvaltningen. Det kræver dog, at bopælsforælderen giver samtykke. Her kan du læse mere om at få en professionel bisidder til dit barn.

Når Statsforvaltningen behandler sager om forældremyndighed, bopæl og samvær, skal børn ind i mellem til en børnesamtale i Statsforvaltningen. Børnesamtalen er blandt andet barnets mulighed for at fortælle om sine oplevelser og komme med sine ønsker til, hvordan tingene skal være, nu hvor forældrene er skilt og ikke kan blive enige. Børnesamtalen gennemføres af børnesagkyndige rådgivere, der er specialister i at tale med børn om den situation, de sidder i og de følelser, der præger skilsmissebørn.

Alle børn har ret til at tage en bisidder med til børnesamtalen. Børns Vilkår tilbyder en professionel bisidder – det vil sige en voksen, som dels er uddannet til opgaven, og dels er en neutral og upartisk støtte for barnet. Bisidderen taler med barnet inden børnesamtalen, bisidderen er med under selve samtalen, og bisidderen taler med barnet efter samtalen – ikke med forældrene. Bisidderordning er gratis.

For at dit barn kan få en professionel bisidder med til børnesamtalen, skal du kontakte Børns Vilkår.

Du kan læse mere om bisidderordningen i en af disse foldere. Hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Børns Vilkår.

Folder til forældre

Folder til børn

Til toppen af siden
Senest opdateret 17. nov 2015
Kontakt os
 
Forside
Nyheder |Om Statsforvaltningen
Publikationer |FAQ |Presse
Job |Kontakt redaktionen |English