Forside %gt; Om Statsforvaltningen %gt; Rettigheder efter persondataloven

Rettigheder efter persondataloven

Statsforvaltningen udfører al journalisering og sagsbehandling ved elektronisk databehandling. Persondataloven gælder derfor for sagsbehandlingen i Statsforvaltningen.

Loven giver dig følgende rettigheder:

  • Statsforvaltningen skal oplyse dig om, at der indsamles og behandles personoplysninger om dig (lovens § 28 og § 29).
  • Du har ret til at se disse oplysninger (lovens § 31).
  • Du har ret til at gøre indsigelse mod oplysninger, som efter din opfattelse er forkerte eller anvendes uberettiget (lovens § 35).
  • Statsforvaltningen skal berigtige, slette eller blokere oplysninger, som viser sig at være urigtige eller vildledende (lovens § 37).

Baggrunden for indsamlingen og behandlingen af oplysninger er,

  • at du selv har rejst en sag i Statsforvaltningen, eller
  • at en anden eller Statsforvaltningen har rejst en sag, og oplysningerne om dig er nødvendige for at behandle den sag.

Du kan klage til Datatilsynet over de afgørelser, som Statsforvaltningen træffer efter persondataloven.

Du kan finde flere oplysninger om persondataloven på Datatilsynets hjemmeside på www.datatilsynet.dk.

Til toppen af siden
Senest opdateret 11. aug 2015
Kontakt os
 
Forside
Nyheder |Om Statsforvaltningen
Publikationer |FAQ |Presse
Job |Kontakt redaktionen |English