Forside %gt; Børn %gt; Samvær %gt; Bopælsforælderens ferie

Bopælsforælderens ferie

Pakket_taske_og_sko

Bopælsforælderen må ikke placere ferie med barnet uden for almindelige ferie- og helligdagsperioder på en sådan måde, at det går ud over barnets samvær med samværsforælderen. Det må kun ske, hvis forældrene selv aftaler det, eller hvis Statsforvaltningen giver tilladelse til det.

Almindelige ferie- og helligdagsperioder defineres i denne sammenhæng i overensstemmelse med skoleferieåret, dvs. efterårs-, jule-, vinter-, påske- og skolesommerferie.

Hvis bopælsforælderen ønsker ferie med barnet i en periode, hvor det vil gå ud over samværsforælderens tid med barnet, skal forældrene i første omgang forsøge at blive enige om en løsning. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan bopælsforælderen søge Statsforvaltningen om bortfald af det samvær, der falder sammen med den ønskede ferie.

Ifølge reglerne kan der kun blive tale om bortfald af samvær, hvis ønsket er særligt velbegrundet. Det kan eksempelvis være, hvis bopælsforælderens forældre inviterer familien på ferie i anledning af fejring af evt. guldbryllup eller rund fødselsdag etc.

Til toppen af siden
Senest opdateret 6. sep 2016
Kontakt os
 
Forside
Nyheder |Om Statsforvaltningen
Publikationer |FAQ |Presse
Job |Kontakt redaktionen |English