Separation og skilsmisse

Hvor lang tid tager det at blive separeret eller skilt?

Sagsbehandlingstiden herunder gælder for 90 % af sagerne. I de fleste tilfælde vil sagsbehandlingen tage kortere tid, end hvad der er angivet, og i særlige tilfælde kan det også tage længere tid, før vi kan afslutte din sag.

Separation eller skilsmisse
Når vi modtager en ansøgning om separation eller skilsmisse, kan vi sende en separations- eller skilsmissebevilling til jer inden for 6 uger.

I langt de fleste tilfælde vil det tage kortere tid. Hvis I er enige om vilkårene for separationen eller skilsmissen, hvis ansøgningen er udfyldt korrekt, og hvis I har indbetalt det lovpligtige gebyr sammen med ansøgningen, kan I forvente svar inden for få uger.
Læs mere om separation og skilsmisse, find ansøgningsskemaer mm.

Vilkårsforhandling
Hvis I er uenige om vilkårene for jeres separation eller skilsmisse, indkalder vi jer til en vilkårsforhandling.
Vilkårsforhandlingen vil i de fleste tilfælde kunne afholdes inden for 3 måneder, fra vi har modtaget jeres ansøgning.
Læs mere om vilkårsforhandling i forbindelse med separation eller skilsmisse

Separation og skilsmisse

Separation

 6 uger

Skilsmisse efter separation

6 uger

Skilsmisse uden forudgående separation

6 uger

Til toppen af siden
Senest opdateret 29. nov 2017
Kontakt os
 
Forside
Nyheder |Om Statsforvaltningen |Job
Publikationer |FAQ |Presse |English