Kommunal støtte til drift af vandrerhjem

Det kommunale tilsyn har i en konkret sag udtalt, at Esbjerg Kommune ikke kan yde støtte til Danhostel Ribe inden for rammerne af kommunalfuldmagtsreglerne. Udtalelsen er ikke kun relevant for Esbjerg Kommune, men kan også være det for andre kommuner med interesse i emnet.

      
Esbjerg Kommune havde henvendt sig til det kommunale tilsyn i Statsforvaltningen for at få afklaret, hvorvidt kommunen inden for rammerne af kommunalfuldmagten kunne yde støtte til Danhostel Ribe. 

Statsforvaltningen har udtalt, at Esbjerg Kommune ikke inden for rammerne af kommunalfuldmagtsreglerne kan yde støtte til Danhostel Ribe.

Vandrerhjemmet havde tidligere været klassificeret med 4 stjerner, og en omklassificering til de nuværende tre stjerner skyldtes en ændring af klassifikationsreglerne hos landsforeningen Danhostel. Danhostel Ribe ville fortsat efter en udbygning være klassificeret som et trestjernet Danhostel.

Statsforvaltningen har forholdt sig generelt til betydningen af denne ændring af klassifikationsreglerne hos landsforeningen Danhostel, herunder udtalt, at klassificeringen med stjerner må anvendes med en vis varsomhed ved vurderingen af, om en kommune kan drive eller yde støtte til et vandrerhjem, og under alle omstændigheder kun kan danne udgangspunkt herfor, idet dette således endeligt må bero på en konkret vurdering af vandrerhjemmets standard og de faciliteter, der tilbydes.

Statsforvaltningen har herefter foretaget en konkret vurdering af de faciliteter, som tilbydes på det omhandlede vandrerhjem. Herom udtalt, at dette efter Statsforvaltningens opfattelse ud fra en samlet vurdering har – og efter en udbygning fortsat vil have – en standard, som indebærer, at et kommunalt tilskud ikke vil ligge inden for rammerne af kommunalfuldmagtsreglerne. Udtalt, at Statsforvaltningen finder det afgørende, at alle værelser – i dag og efter en udbygning – har eget bad og toilet, at vandrerhjemmet tilbyder en lang række forskellige nærmere bestemte faciliteter.

  

Gå til nyhedsarkivet

Til toppen af siden
Senest opdateret 7. okt 2016
Kontakt os
 
Forside
Nyheder |Om Statsforvaltningen
Publikationer |FAQ |Presse
Job |Kontakt redaktionen |English