Forside %gt; Vis nyhed

Vis nyhed

23. oktober 2018

Det er som udgangspunkt jer som forældre, der sammen laver aftaler om feriesamvær. Men kan I ikke blive enige, er det muligt at søge Statsforvaltningen om hjælp til at fastsætte samværet.

Op mod jul modtager Statsforvaltningen rigtig mange anmodninger om fastsættelse af feriesamvær. Ønsker du hjælp fra Statsforvaltningen, er det derfor vigtigt at søge i så god tid som muligt, da der kan være en vis sagsbehandlingstid.

Gode råd til juleferiesamvær

Når I aftaler samvær i forbindelse med ferier, giver det god mening at tage hensyn til barnets alder, barnets holdning og barnets tilknytning til den anden forælder.

  • Mange forældre skiftes til at holde jul og nytår med børnene. Det betyder, at når børnene er hos mor i juledagene, så er de hos far til nytår. Året efter er det så omvendt.
  • Det er vores erfaring, at børn kan opleve mange skift i løbet af juledagene, da begge forældre har et stort ønske om at være sammen med børnene i julen. Det er meget forståeligt, men det skal med i jeres overvejelser, at det kan blive en hektisk jul for børnene.
  • Når I aftaler samvær hen over jul og nytår, er det godt at være opmærksom på, om der er opbygget faste jule- og nytårstraditioner. Børn er ofte meget glade for traditioner, og det kan være gavnligt for dem at opleve, at der er nogle ting, der ikke ændrer sig, selv om mor og far er flyttet fra hinanden.

Læs mere i Statsforvaltningens samværsguide

Tilbage til nyhedsoversigten
Til toppen af siden
Senest opdateret 23. jun 2017
Kontakt os
 
Forside
Nyheder |Om Statsforvaltningen |Job
Blanketter |FAQ |Presse |English