Forside %gt; Ægteskab for udenlandske par i Danmark %gt; Forberedelse til indgivelse af ægteskabserklæring

Forberedelse til indgivelse af ægteskabserklæring

For at kunne behandle jeres ansøgning og kontrollere at I opfylder ægteskabsbetingelserne, vil vi bede om personlige oplysninger om dig og din partner. Vi vil også bede om, at I dokumenterer, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt.

Hvilke dokumenter vi vil bede om og kravene til disse dokumenter, afhænger af de svar, I giver i ansøgningen, og hvilket land der har udstedt dokumenterne.

Det anbefales at have disse oplysninger klar, inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet:

  • Dit pas – du skal vedlægge billeder eller kopi af alle sider i passet inklusiv for- og bagside, eller
  • dit ID-kort - vi skal have billede eller kopi af begge sider af ID-kortet.
  • Dokumentation for ret til indrejse og ophold i Danmark. Gå til lovligt ophold for at læse om krav til dokumentation.
  • Civilstandsattest, hvis du ikke tidligere har været gift. Dokumentet skal vedhæftes på både originalt sprog og oversat til enten engelsk eller tysk.
  • Bopælsattest eller anden dokumentation, hvis I har fælles bopæl i udlandet. Dokumentet skal vedhæftes både på originalt sprog og oversat til enten engelsk eller tysk.
  • Hvis I har et eller flere fælles børn - fødselsattest/fødselsattester på jeres børn. Dokumentet skal vedhæftes på både originalt sprog og oversat til enten engelsk eller tysk.
      

Hvis du tidligere har været gift, skal du vedlægge dokumentation for, at ægteskabet er ophørt ved skilsmisse, død eller omstødelse:

  • Billede eller kopi af skilsmissedom eller
  • billede eller kopi af dødsattest eller
  • billede eller kopi af omstødelsesdom.

Dokumenterne skal vedhæftes på både originalt sprog og oversat til enten engelsk eller tysk.
Der kan være krav om, at dokumenterne er legaliseret eller Apostille-påtegnet.  

Gå til Anerkendelse af udenlandske dokumenter for at læse yderligere om eventuelle krav til dokumenterne.

Hvis det ikke er muligt at fremskaffe et eller flere af de dokumenter, som I vil blive bedt om i ægteskabserklæringen, vil I have mulighed for at oplyse baggrunden for det.

Til toppen af siden
Senest opdateret 10. dec 2018
Kontakt os
 
Forside
Nyheder |Om Statsforvaltningen |Job
Blanketter |FAQ |Presse |English